Familie & Tilknytningsterapi
Familie & Tilknytningsterapi
Terapiformen handler om at opbygge en tryg tilknytning, og derved en dybere kærlighed imellem forældre og børn/unge.
Der kan i Familie og Tilknytningsterapi arbejdes på forskellige måder. Metoden der vælges, gøres ud fra et fagligt perspektiv, i samråd med forældrene.
Der kan i Familie og Tilknytningsterapi arbejdes på forskellige måder. Metoden der vælges, gøres ud fra et fagligt perspektiv, i samråd med forældrene.
Behandlingen omfatter; fysisk at blive holdt om, omsorg, pleje og empati med indlevelse i barnets behov. Heri ligger også forældrenes beskyttelse af barnet, som er af central betydning.
Det er en terapeutisk proces, hvor forældrene støttes i at insistere på at skabe en autentisk kontakt med barnet. Der arbejdes med etablering af øjenkontakt, følelsesmæssige udtryk og afstemning, kropskontakt og brug af stemmen. I processen fortæller forældrene barnet dets historie. Det usagte bliver sagt, hvilket har en afgørende betydning for barnets psykiske udvikling.
Metoden bruges til børn og unge i alle aldre.
I de tilfælde hvor det fagligt vurderes, at metoden ikke kan eller bør anvendes, da bruger jeg metoden spædbarnsterapi. Ved denne metode, er det terapeuten der italesætter barnets historie efter interview med forældrene. (se spædbarnsterapi).
Terapien kan hjælpe børn & unge i forhold til nedenstående problematikker:
- Adoptivbørn
- Præmaturbørn – for tidlig født
- Autisme
- OCD
- ADHD/ADD
- Reaktiv tilknytningsforstyrrelse
- Angst
- Depression
- Separationsangst
- Skilsmisse
- Sammenbragte familier
- Sygdom eller indlæggelse
- Sorg/Krise
- Chok/traume
- Impulsiv adfærd
- Konfliktskabende adfærd
- Tyrannisk og bestemmende adfærd
- Udad reagerede adfærd
- Indadvendt
- Overtilpasset adfærd – uselvstændig- klæbende adfærd
- Grænseafprøvende adfærd
- Destruktiv eller Selvdestruktiv
- Spiseforstyrrelse
- Indlæringsproblemer
- Mobning
Ofte ses reaktionerne først hos børnene omkring skolestart!
Metoden virker fordi forældrenes intensive insisteren på kontakt skaber håb og tillid hos barnet/unge. Barnet bliver set, forstået og bekræftet, og barnet spejles i forældrenes kærlighed.